FAMILIEBEHANDLING

At finde den rette støtte kan være afgørende for familier, der oplever udfordringer i hverdagen. Hos FamiliePulsen tilbyder vi professionel familiebehandling, målrettet hele familiens trivsel og udvikling. Vores indsats tager udgangspunkt i Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 5, hvor fokus er på at møde familien med respekt og forståelse. Vi sikrer barnets behov altid er i centrum.

Vi møder hver familie med en støttende tilgang, og vores erfarne familiebehandlere arbejder tæt sammen med forældrene for at fremme bæredygtige forandringer. Vi anvender familiebehandling, som styrker forældrenes evne til at forstå og støtte deres børn i dagligdagen.

Hvad er familiebehandling og hvem kan få gavn af det?

Familiebehandling er en målrettet støtteindsats til familier, der befinder sig i sårbare eller udfordrende livssituationer.

Det kan være:

  • Familier i krise, f.eks. grundet psykisk sygdom, handicap eller kronisk sygdom
  • Forældre og børn med konflikter eller kommunikationsproblemer
  • Teenager-forældre relationer med højt konfliktniveau
  • Familier præget af æresrelaterede konflikter

Behandlingen tilpasses altid familiens individuelle behov og forudsætninger. Samtalerne foregår typisk i hjemmet og bygger på terapeutiske og pædagogiske redskaber, der skaber trygge og forudsigelige rammer i hverdagen.

Familiebehandling med fokus på barnets trivsel

Hos os handler familiebehandling ikke kun om at håndtere problemer, det handler om at skabe fundamentet for varige forbedringer.

Vi tilbyder:

  • Samtaler med børn i familier præget af alvorlig sygdom
  • Rådgivning om sundhed og sygdom i familiens kontekst
  • Afdækning af forældres omsorgsevne
  • Brobygning mellem familie og lokalsamfund
  • Vejledning i at navigere i det danske samfund som familie

Derudover indgår vi gerne som støtte kontaktperson til unge, hvor der er behov for en ekstra indsats omkring den unges trivsel og relationer.

Sådan arbejder vores familiebehandlere

Vi tror på, at forandring kommer indefra. Det er sjældent bæredygtigt at pålægge en familie løsninger udefra uden forståelse og opbakning. Derfor bruger vores familiekonsulenter en løsningsfokuseret tilgang, der inviterer familien til aktiv deltagelse i forandringen.

Efter en måned tilbyder vi en statusbeskrivelse, og derefter løbende statusrapporter efter aftale. Vores beskrivelser er helhedsorienterede og afspejler barnets trivsel og familiens udvikling.

For familier, der har ret til en §75 støtteperson, kan denne indsats naturligt kombineres med vores familiebehandling, så støtten bliver sammenhængende og meningsfuld.

En langsigtet indsats – med hjertet for familierne

Hos FamiliePulsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi ved, at familieterapi og målrettet familierådgivning kan skabe grobund for trivsel og stærkere relationer. Det handler ikke om tvang eller kontrol, men om støtte, indsigt og medmenneskelighed.
Uanset om der er behov for rådgivning, behandling eller kontaktpersonsordning, står vi klar til at møde jeres familie med åbenhed og faglighed.

Kontakt os for familiebehandling

Ønsker du at høre mere om, hvordan vores familiebehandling kan støtte jeres familie? Så tag kontakt til os på +45 31 62 00 22 eller skriv til kommunikation@familiepulsen.dk.Sammen finder vi den rigtige vej videre – med barnet i centrum og familien i fokus.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.